DANSKE FLYVERE I RUMMET

Andreas Enevold Mogensen (født 2. november 1976) er dansk astronaut og Æresmedlem i Foreningen Danske Flyvere. Han blev den 20. maj 2009 sammen med fem andre kandidater præsenteret i ESA’s hovedkvarter i Paris, som en del af det europæiske astronautkorps. Der var 8.413 ansøgere til astronautkorpset. Den 2. september 2015 blev han den første dansker i rummet, da han få minutter efter opsendelsen kl. 6:37 dansk tid fra Bajkonur-kosmodromen i Kasakhstan nåede op på en flyvehøjde over 100 km. Andreas Mogensen ankom efter 51 timers rumrejse i det russiske rumfartøj Sojuz TMA-18M til Den Internationale Rumstation 4. september 2015 kl. 9:40 dansk tid, hvor han arbejdede i ni dage.

Efter sin hjemkomst til Danmark blev Andreas Mogensen tildelt belønningsmedaljen af 1. grad med krone og med inskription af dronning Margrethe 2. I 2016 blev Andreas medlem af Forening Danske Flyvere, og i 2021 blev han Æresmedlem.

Den 26. august 2023 tog Andreas Mogensen på sin anden mission til den internationale rumstation, ISS, hvor Andreas fungerede som pilot, som den første ikke-amerikaner. Opsendelsen skete via SpaceX Falcon-9 raket fra Kennedy Space Center launch platform 39A. På den seks måneder lange Huginn mission gennemføte Andreas Mogensen flere aktiviteter, ligesom han var Commander af rumstationen. Tirsdag den 12. marts 2024 vendte Andreas Mogensen og resten af Crew-7 tilbage til jorden.

På denne side kan du se Danske Flyveres hilsen til Andreas forud for opsendelse og videoen fra årsfest 2023, hvor Andreas var live med fra den internationale rumstation.


 

“GODS SPEED” HILSEN:

Dagen før opsendelsen, sendte Danske Flyvere denne personlige hilsen til Andreas. (video: STI).

Årsfest 2023:

Til årsfesten 2023 deltog Andreas Mogensen live fra rummet, som aftenens “surprise” for medlemmerne (video: STI).