FLY-IN SAMSØ 2025

FLY-IN SAMSØ 2025 afholdes den 22. august 07:00 – 16:00.
Kom gerne i god tid 🙂 Luftrummet er LUKKET 1000-1030 lokal tid og det er forbeholdt MILITÆRE fly 1100-1200.

Nyttige links:

2025 Flyer

2025 Parkering

Traditionen tro holder vi FLY-IN Samsø. Vi forventer at mange igen i år vil samles netop denne fredag på ”Samlingsøen” til kammeratligt samvær og flyversnak. Arrangementet er et samarbejde mellem foreningen DANSKE FLYVERE, det hæderkronede magasin FLYV og Flyvevåbnet. Vi håber der vil være mange som har mulighed for at flyve, eller på anden vis at besøge pladsen. Ud over de fly, som I bringer til øen, håber vi at kunne hilse på forsvarets T17, Fennec, SeaHawk, CL604, C130J, F16 plus F35 og måske EH101 – alt afhængig at det “operative tempo”.

Fly-In Samsø markerer de fire faser i en pilots liv og det historiske samarbejde mellem Flyvevåbnet, Foreningen Danske Flyvere og FLYV:
1) Drømmen om at blive pilot – her er samarbejdet med Samsø Efterskoles Pilotlinje et godt eksempel på unge mennesker, der har en drøm og målrettet går efter den.
2) Uddannelsen til pilot – her er samarbejdet mellem Danish Air Cadets og Flyvevåbnet vigtig for at motivere unge til flyvning.
3) Livet som aktiv pilot – denne fase findes i mange varianter; militær piloter, civile piloter, hobby piloter, flyejere. Fælles for alle er passionen/kærligheden til flyvning; markering af denne fase sker i luften og på pladsen via de aktive piloter og alle de fly, der enten lander eller flyver forbi pladsen denne dag.
4) Livet som pensioneret pilot – selvom man stopper med at flyve fly, stopper man aldrig med at være pilot; en livsstil og et mindset. 

Der bliver mulighed for både at sparke dæk og skue højt. Der vil hele dagen være mulighed for at købe mad og drikke til rimelige priser.

OPDATERET PROGRAM:

0700 Pladsen åbner for indflyvning
0830 Samsø Radio på 123.500 bemandes på radioen
0930 T-17 med nyt glascockpit på Static Display
1000 Officiel Start – Luftrummet ”Lukker”/Prioriteres…
1000-1010 Baby Blue flyver forbi på vej til RAS
1010-1020 C-130J Herkules ”Herky 01”, der vil træne FØR RAS25
1020-1030 Eskadrille 724 Fennec træning
1030 Træning slut og luftrummet er åbent igen for ind-/udflyvning
1100 Luftrummet prioriteres til forbi flyvning af kampfly hhv F-16 og F-35 – ind- og udflyvnings muligheder er begrænsede indtil kl. 1200
1200 Grillen er startet og mad forventes serveret fra kl. 1230
1330-1340 Eskadrille 721 CL-604 Challenger ”Burner 01” udfører forskellige forbi-flyvninger over Samsø
1600 Arrangement officielt slut

Priser:
– Arrangementet er gratis!
– Mad er gratis for medlemmer af Danske Flyvere Medlemmer. Maden for gæster koster kr. 75,-
– Gratis te og kaffe. Vand kr. 10,- og øl kr. 20,- Mad og drikke betales til mobilepay 21704 med angivelse af navn.
– Landingsafgift kr. 120,- indbetales til EKSS på mobilpay 705695, med angivelse af fly registrering.

Tilmelding:
For at have et overblik over antallet af fly og mad, bedes der givet melding om deltagelse til:
EKSS / Rune Balle, rune@flyv.dk eller +45 4016 4044 – gerne før 21.08.2025. Tilmelding er vigtig.

Vi glæder os til at se Jer !

Med stor flyverhilsen, FLYV og DANSKE FLYVERE

Arrangementet er gratis, dog betales landingsafgift 120,- som betales på mobilepay 705695 (EKSS), angiv fly registrering.

FLY-IN SAMSØ 2021 (FLYV 2021-5) (tryk for at åbne pdf-filen)

 

ARKIV / HISTORIE:

Pilot Guide

Pilot Guide 2024

Pilot Guide 2023

Pilot Guide 2022

Pilot Guide 2021

FLY-IN 2021 og Samsø Flyveplads historie

Første kapitel i en ny tradition blev skrevet fredag 20. august 2021 , da Danske Flyvere og FLYV arrangerede FLY-IN SAMSØ. Der var massiv opbakning til arrangementet, hvor mere end 50 fly og ca. 200 personer lagde vejen forbi Terminal 1 og 2 på Samsø Flyveplads. Flere fik også en smug-kig på den nye Terminal 3.
Flyvevåbnet støttede op med F-16 forbiflyvninger, SAR-demo og static display af EH-101 samt 6-skibs formationsopvisning af Flyveskolen. Hertil kom Flyvehjemmeværnet forbi med Defender flyet, der også stod på static-display. Danish Air Cadets var repræsenteret og fortalte livligt om den nye ordning. Flyvepladschef Rune Balle havde god hjælpe af eleverne fra efterskolens flyvehold.
Flyversnakken gik lystigt og dejlig mad blev serveret til lyden af dejlig musik i Terminal 2. Læs Natalies fantastiske indlæg her (vi ses igen 19 AUG 2022);

Celebrating The Danish Aviators 104 years anniversary on Samsø island – WingsExplorer

Samsø Flyveplads historie

Samsø Flyveplads historie startede i 1963. Historien er gemt i FLYV arkivet, som er tilgængeligt for medlemmer af Danske Flyvere og FLYV-abonnementer på www.danskeflyvere.dk under “foreningen/FLYV-arkiv”. Følgende er klippet ud fra FLYV årgang 1963, der kan læses i sin helhed via dette link;

FLYV 1963

FLYV 01/1963 – KDA NYT
Fra nytår har KDA fået en ny motorklub tilsluttet, nemlig Samsø Flyveklub med ialt 35 medlemmer – foreløbig af kategorien “øvrige medlemmer”, idet ingen i den nye klub endnu har fået certifikat.
Det ændres nok i løbet af det nye år, for klubben har foreløbig udvirket, at Samsø har fået en flyveplads med navnet Samsø kommunale flyveplads, der ligger 6 km fra Tranebjerg og 10 km fra Nordby. Banelængden er 650×30 m i retning 10/28. Pladsen har telefon (001) Tranebjerg 1140 og leverer benzin. Den ventes snarest godkendt som midlertidig offentlig landingsplads.
Fem af medlemmerne er allerede i gang med at tage flyveundervisning.

FLYV 04/1963 – SAMSØ FLYVEPLADS OFFENTLIG
Flyvepladsen på Samsø er i februar blevet anerkendt som midlertidig offentlig landingsplads med stednavnebetegnelsen EKSS. Den bliver forhåbentlig også snart grænselufthavn.

FLYV 07/1963 – SAMSØ FLYVEKLUB
Der sker hastige fremskridt i den nye flyveklub på Samsø. Klubbens formand og næstformand lagde for med at få A-certifikat (læge Torben Bjørn Henriksen og gartner Per Kæmpe), og man har nu anskaffet en KZ VII fra Scanfly samt købt og selv rejst en hangar til den på flyvepladsen, som i øvrigt er blevet vældig godt trafikeret.

FLYV 08/1963 – SAMSØ FLYVEPLADS INDVIET
Den officielle indvielse af Samsø flyveplads fandt sted i weekenden 6.-7. juli, hvor ca. 30 fly med ca. 80 personer deltog i festlighederne.
Den officielle indvielse blev foretaget af sognerådsformand Helge Jensen, der udtrykte håbet om fast flyveforbindelse med det øvrige land. De mange tilrejsende flyveklubsmedlemmer var privat indkvarteret og havde en hyggelig weekend hos Samsø Flyveklub og dens formand, læge Bjørn Henriksen.

PÅ DETTE LINK KAN SES VIDEO FRA INDVIELSEN I JULI 1963:

Flyveplads på Samsø 1963