HANS LUDVIG VALDEMAR BJARKOV

MOTIVATION

Bestyrelsen har besluttet i dag at foreslå generalforsamlingen, at 2 mangeårige og – vil man nok om lidt indrømme mig – særlig fortjenstfulde medlemmer udnævnes til æresmedlemmer, nemlig Oberst L. Bjarkov og Generalløjtnant H.J. Pagh.

Oberst L. Bjarkov fik sin flyveruddannelse i 1916 ved Hærens flyveskole, der dengang var stationeret på “Aerodromen” Kløvermarken. Året efter, foreningen DANSKE FLYVERE stiftelsesår, blev han medlem af foreningen og har altså været medlem i 58 år.
I perioden 10/3 1930 til 27/2 1935 var han medlem af foreningens bestyrelse. OB Bjarkov hører til pionererne i dansk flyvning, og hans flyvemæssige indsats har alt overvejende udfoldet sig inden for dansk militær flyvning. Der står glans om hans navn og virke, naturligvis inden for Flyvevåbnet, men også i dansk offentlighed i almindelighed.

Allerede i 1919 gjorde Bjarkov sig særligt gældende ved at vinde en stjerne-flyvning, der afholdtes i forbindelse med en skandinavisk flyveudstilling her i København. Og hvem kender ikke beretningen om bedriften, da han som testpilot, prøveflyver hed det dengang, afprøvede en R-maskine under dykning, hvorunder planerne “stod af”, og han reddede livet i en udlånt faldskærm fra Marinens flyvevæsen.

En yderligere opremsning af alle Bjarkovs bedrifter under datidens flyvning vil ikke være fornøden. OB Bjarkov har beklædt en lang række chefposter inden for Hærens Flyvertropper og i Flyvevåbnet. For sit flyvemæssige virke er han hædret med et stort antal danske og udenlandske ordner og hæderstegn.

Som før nævnt har OB Bjarkov udøvet en væsentlig del af sit virke fra pladsen, hvor dansk flyvnings vugge stod, altså Kløvermarken. Hans, indtil nu, sidste bedrifter vedrørende dansk flyvning var udgivelsen i 1973, som 82-årig, af en bog til minde om Kløvermarken og dens flyvere.

MINDEORD

Fra FLYV nr. 4 april 1989 

Oberst H.L.V. Bjarkov død

Med Ludvig Bjarkov, der døde 1. marts, 97 år gammel, har dansk flyvning mistet endnu en af sine pionerer. Som sergent begyndte han at lære at flyve på Kløvermarken i 1916 og fik militært certifikat nr. 18 i 1917 (Internationalt certifikat nr. 29).
Efter 1. verdenskrig fik han supplerende flyveruddannelse i Frankrig, Italien og England såvel som officeruddannelse. Han blev løjtnant i 1922 og sluttede som oberst i 1956. Han vandt 1. præmie i den skandinaviske stjerneflyvning i 1919 med en Maurice Farman ved inden for 12 timer at flyve 10 t 55 min og næsten 900 km mellem Kløvermarken og Slagelse eksercerplads.

Bjarkov var også en af vore første erhvervsflyvere, idet han var med i ledelsen af det i 1919 stiftede Dansk Luft Rederi på Lundtofte sammen med bl.a. John Foltmann. Ved en opvisning 1919 fløj han med en Fokker D VII gennem en træbue med den franske Triumfbues mål. Mest berømt blev han, da han i 1927 som prøveflyver af Botveds Tokiofly, en Fokker CV, R-1, ved dykprøver til sluthastighed (ca 400 km/t) fik planbrud, og som første dansker blev medlem af Caterpillarklubben ved at redde sig med faldskærm. Da hæren ikke havde faldskærm dengang, var den lånt af marinen og viste sig bagefter ikke at være pakket!
Bjarkov var nogle år sidst 30’erne medlem af KDA’s bestyrelse og viste som sekretær stor forståelse for den frembrusende ungdom, der dengang stiftede klubber og unioner for flyvesport. Bjarkov kunne man snakke flyvning med, han vidste mere end de fleste. Det var på den tid, man fra åbne biplaner (Gloster Gauntlet) var på vej til lukkede monoplaner (Fokker D XXI) som jagere. “Man slås nu engang bedst i skjorteærmer”, sagde han og forudså næppe det udstyr, nutidens jagerpiloter pakkes ind i.

Men han forudså allerede da, at der måtte anden trækkraft til end stempelmotorer, hvis propeller nærmede sig grænsen for det mulige. Så stoppede besættelsen dansk militær flyvning, med undtagelse af lidt svæveflyvning, og i 1943 kom Bjarkov til den danske brigade i Sverige og til SHAEF i England.

Efter krigen var han med til at opbygge det nye danske flyvevåben, indtil han i 1956 helt kunne hellige sig golfspil og havepasning. Han var Æresmedlem af Danske Flyvere, hvis bestyrelse han også havde siddet i, og blandt mange æresbevisniger kan nævnes FAI’s Tissandier-diplom i 1956 og Luftfartspokalen i 1976.
Bjarkov havde en helt speciel evne til at skrive om flyvning, men gjorde det desværre kun ved sjældne lejligheder, sidst 1973 bogen “Kløvermarkens lykkelige flyvere med deres skrabede fly.”

Per Weishaupt