ÆRESMEDLEM
JOHAN YDE PEDERSEN FOLTMANN
1946
FØDT
1892
DØD
1964
DANSKE FLYVERE
1917-1964
MOTIVATION
Motivationen foreligger pt ikke. En arbejdsgruppe er ved at kulegrave arkivet på Helikoptervej 2 og opdatering forventes i 2020.
MINDEORD
Fra FLYV 1964 nr. 7
KAPTAJN JOHN FOLTMANN
Med Kaptajn John Foltmann, der døde lørdag den 13. juni, mister dansk flyvning en af sine mest markante og mest afholdte skikkelser, en mand der har øvet indflydelse på mange forskellige af flyvningens områder i mere end en menneskealder.
Johan Yde Pedersen Foltmann blev født den 26. marts 1892 i Randers, men voksede op i København nær Kløvermarken, hvor dansk flyvnings vugge stod i årene før den første verdenskrig.
I oktober 1916 meldte han sig som ung løjtnant til tjeneste ved hærens flyveskole, og året efter fik han militært certifikat nr 19, mens hans internationale certifikat, udstedt 1J2 1917 af KDA, har nr. 32. I 1919 blev han en af vore første , ”General Aviation”-folk, som vi kalder det idag, selv om han iøvrigt fortsat var tilknyttet hæren som reserveofficer.
Han ledede fra 1919 til 1923 AJS Dansk Luft Rederi, som med Lundtofte som udgangspunkt foretog flyvning af forskellig art over hele landet, herunder store flyvestævner.
De følgende år var han tilknyttet trafikflyvningen, bl.a. som trafikchef for Dansk Lufttransport, der i 1925 konkurrerede med DDL med en rute til Tyskland. Senere var han på mange måder knyttet til DDL og SAS. For DDL’s propagandaarbejde gennem rundflyvning gjorde han en særlig indsats.
Fra 1928 til 1937 var kaptajn Foltmann en energisk formand for Foreningen Danske Flyvere, som han selv havde været med til at stifte i 1917.
I Foltmanns formandstid rejstes flyvermonumentet på Christianshavn. I disse år afholdt foreningen sammen med Politiken en række storslåede flyvestævner i Kastrup, som var en glimrende propaganda for flyvningen. Som flyvestævneorganisator blev Kaptajn Foltmann også brugt i provinsen, f.eks. ved indvielsen af lufthavnene i Ålborg og Esbjerg; det største stævne, han arrangerede, var Royal Air Force stævnet i Kastrup lige efter krigen.
Skribent og foredragsholder:
Men det var ikke bare gennem aktiv flyvning og ved flyvestævner, at kaptajn Foltmann gjorde propaganda for flyvningen. Han skrev og talte også. Allerede i 1918 udsendte han hos Gyldendal sin første bog, ”Flyvning«, og den blev siden fulgt af mange andre, dels egne værker, dels talrige oversættelser. Den næsten 1200-sidede ”Flyvebogen”, der udkom hos Westermann i 1946-47, må vel betegnes som hans hovedværk.
Her havde han mange medarbejdere, men foruden at skrive store afsnit selv havde han et kæmpearbejde med at redigere og bearbejde stoffet.
Inden KDA fik sit eget blad, benyttede man forskellige motorblade som organ, og i 1921- 23 var det FDM’s , ”Motor”, hvor kaptajn Foltmann redigerede flyvestoffet, ligesom han også i 1925 redigerede ”Motor Mandens Magasin”. Han var derfor også selvskreven til at redigere FLYV, da det så dagens lys i juni 1928, og var ansvarshavende redaktør af dette tidsskrift til sin død.
Det har ikke altid været let i et så lille land at opretholde et flyvetidsskrift, og FLYV er sin redaktør stor tak skyldig for det arbejde, som har gjort det muligt gennem så lang tid – og ofte vanskelige tider – at opretholde dette blad. Også som foredragsholder gjorde kaptajn Foltmann et enormt arbejde for flyvningen. Han har igennem årene holdt tusinder af foredrag landet over og var herfra og gennem radio og fjernsyn kendt af utallige mennesker, ligesom han også selv kendte en utrolig bunke mennesker fra alle grene af samfundet. I Aeronautisk Selskab var han medlem fra 1917, men hans virksomhed i organisationerne lå især i Danske Flyvere.
Da Flyvelotteriet blev oprettet efter krigen med det formål at skaffe penge til flyveungdommen og KDA, blev han – der også havde erfaring som lotterileder – den inspirerende arbejdskraft i spidsen for lotteriet.
Årene som generalsekretær
Da KDA i efteråret 1949 pludselig stod uden generalsekretær, bad bestyrelsen kaptajn Foltmann om ”indtil videre at varetage generalsekretærens funktioner”. Han blev der til 1. april 1962. Det var på et meget vigtigt tidspunkt i KDA’s historie, for det var netop som man skulle føre den omorganisation ud i livet, der kort før var vedtaget, og hvorved man havde samlet det gamle DKDAS og de tre faglige unioner under en hat.
Kaptajn Foltmann havde egentlig lidt imod denne omorganisation, der ændrede tidligere forestillinger om det gamle selskab. Men han kom til at føre den ud i livet, og at det betød, at nu skulle der ske noget i KDA, det var han helt enig i. Tilfældet kom derved til at bevirke, at der lige på det rette tidspunkt kom en iderig og handlekraftig mand i spidsen for det fra DKDAS og unionerne sammenbragte personale. Og kaptajn Foltmann tog fat med en enorm energi. Han sparede ikke sig selv, for han var en myreflittig mand, der normalt stod op ved 6-tiden om morgenen for at skrive, mens der endnu var ro for telefonen. Men den begyndte ofte før 7, når hans venner fra dagspressen søgte råd hos ham. I KDA’s kontor var han som regel den første, der mødte – længe før den officielle kontortid begyndte – og så gik det løs her. Til tider var der så forrygende travlt med ustandselige telefonsamtaler og besøg, at han ikke kom videre med det papir, han om morgenen havde sat i skrivemaskinen.
Hen på eftermiddagen gik han hjem for at fortsætte her eller hvile, inden han skulle ud og holde foredrag et eller andet sted om aftenen – for han var officielt kun deltidsansat i KDA (hvad ikke mange opdagede!) og opretholdt længe sin øvrige virksomhed med foredrag og skribentvirksomhed ved siden af.
Ofte måtte han fortsætte med KDA-arbejde hjemme, fordi folk simpelthen blev ved med at ringe og drøfte deres problemer med ham privat, indtil han til sidst satte tehætten over telefonen og gik i seng!
Jo, aeroklubben var blevet en hel anden i 50’erne, end den havde været for, et helt anderledes effektivt organ for medlemmerne, en organisation hvor der hele tiden skete noget.
I en organisation som KDA undgår man dog ikke skuffelser, og de sidste år var kaptajn Foltmann i en vis grad på kant med en gruppe medlemmer, som han følte havde været illoyale mod ham. I sådanne tilfælde reagerede han og blev stejl. Det pinte ham, og det sinkede en udvikling et par år, hvilket var helt unødvendigt, for i virkeligheden var kaptajn Foltmann umådelig let at samarbejde med. Han kunne udmærket tåle at høre andre meninger, og det var i virkeligheden ganske let at få ham til at forstå andre synspunkter. Blandt andet derfor var han en så fortræffelig chef for generalsekretariatet, hvor han var en inspirerende leder for vor lille stab, og hvor vi alle var taknemmelige for at måtte arbejde sammen med ham.
Han havde forståelse for alle arter af flyvning. Han havde været pilot i pionertiden, han havde været formand for Sportsflyveklubben, han havde sprunget med faldskærm og han havde svævefløjet. Selv var han en beskeden mand. Han, der havde en enestående evne til at skaffe penge til andre, og som havde indsamlet hundredetusinder, ja millioner af kroner til mange formål, fik aldrig meget ud af det til sig selv. Resultaterne var for ham mere værdifulde, og de blev da også anerkendt.
Kaptajn Foltmann var æresmedlem af Danske Flyvere, Sportsflyveklubben og Kongelig Dansk Aeroklub såvel som af mange udenlandske aeroklubber. Han var den forste modtager af den ærespokal, som Pressens Luftfartsmedarbejdere gav KDA til uddeling i ti år, og han blev på andre måder hædret og takket for sin indsats.
De sidste par år var han ofte syg – den tidligere så stærke mand var simpelthen slidt op. Han trak sig tilbage ved sin 70-års-fødselsdag i 1962, og man kunne have undt ham et par gode hvileår, bl.a. til at skrive sine memoirer, som kunne være blevet en glimrende bog af stor historisk værdi, men kræfterne slog desværre ikke til.
Kaptajn John Foltmann vil blive mindet ikke blot for sin banebrydende indsats for dansk flyvning, men først og fremmest for sine menneskelige egenskaber. En mere ærlig, uselvisk, hjælpsom og venlig mand skal man lede længe efter.
Per Weishaupt.
Ved John Foltmann’s død
Det stærkeste og et af de sidste bindeled mellem Dansk Flyvning af i dag og pionertiden – de spændende og løfterige Kløvermarksdage – er bristet. Dansk Flyvning og John Foltmann var ét. Han arbejdede utrætteligt for flyvningens sag, og han gjorde det åbent, ærligt og absolut samt med et humør og gåpåmod, som aftvang sig beundring fra alle sider.
Som generalsekretær for Kongelig Dansk Aeroklub personificerede han sig helt med klubben og dens arbejde – han var simpelthen KDA. Andetsteds i FLYV berettes om hans liv og virke, så her skal blot siges:
Kongelig Dansk Aeroklub er John Foltmann dyb tak skyldig.
Rent personlig føler jeg trang til at tilføje: Vi, der efter krigen gik ind i Aeroklubbens arbejde og ind for KDA-tanken, blev godt modtaget af den erfarne Foltmann. Han hjalp os og rådgav, og vi mærkede straks, at her stod vi overfor en mand, der trods skuffelser fortsat var urokkelig optimist og positiv for at drage nye unge ind i arbejdet.
John Foltmann var pioner til det sidste;
– han arbejdede for sagen og for fremtiden
– aldrig for sig selv.
Æret være hans minde!
Hans Harboe.
Mindeord ved kaptajn John Foltmann’s død
Det er med vemod, mange flyvere og flyvekammerater over hele Danmark har erfaret om vor gamle ven, kaptajn John Foltmann’s død. John F. havde som få evnen til at levendegøre alt, hvad der havde med flyvning og luftfart at gøre. Han kunne få selv pessimister til at indse det, som tiden gav ham ret i, at der virkelig var noget ved flyvningen.
Hans ærlighed og kærlighed til sine medmennesker gjorde ham som få velegnet til at samle trådene indenfor mange grene af flyvningen i Danmark og at virke som budbringer langt ud over vort land.
Dansk flyvning kan sige John F. tak for mange tjenester i flyvningens sag. Ikke blot herhjemme, men over hele verden satte man pris på John Foltmann’s måde at fremføre tingene på; på en gang beskedent og hyggeligt fængslende – som vist må siges at være en ualmindelig vanskelig kombination.
En af John F.’s gode venner har sagt det så rigtigt, at John Foltmann som få forstod at gøre flyvesagen i Danmark tjenester af såvel økonomisk som sportsmæssig art, men at han faktisk altid glemte sig selv. Hans ord til mig for mindre end en måned siden tydede netop på, at han til det sidste gjorde denne livsopfattelse gældende.
Hans store arbejde indenfor Kongelig Dansk Aeroklub er velkendt, og man kan næppe give John Foltmann et bedre minde end at slutte op om den klub, han var med til at give stort internationalt ry til gavn for flyvesagen i Danmark.
Æret være en god flyvekammerats minde!
Esper Boel.
BIBLIOGRAFI
Fra biografiskleksikon.lex.dk;
John Foltmann, John (Johan) Yde Pedersen Foltmann, 26.3.1892-13.6.1964, generalsekretær i Kongelig Dansk Aeroklub (KDA). Født i Randers, død i Kbh., begravet sst., fællesaskegrav (Holmens). Opvokset nær Kløvermarken hvor dansk flyvning begyndte meldte Foltmann, som oprindelig var uddannet som telegrafist, sig 1916 på hærens flyveskole og fik certifikat 1917. Jævnsides med tjeneste som flyverløjtnant af reserven stiftede og ledede han i Lundtofte fra 1919-23 A/S Dansk Luft Rederi, som udførte forskelligartet flyvning, herunder store flyvestævner. Foltmann var fortsat det meste af sit liv på forskellig vis tilknyttet trafik-flyvningen, bl.a. DDL og SAS.
Foltmann var medstifter af foreningen Danske Flyvere i 1917 og var Danske Flyveres energiske formand 1928-37; han var hovedarrangør af talrige stævner, rundflyvninger m.v. landet over. Landskendt blev han derudover for sit utrættelige og inspirerende arbejde for at fremme flyvningens sag.
Tusinder af foredrag har Foltmann holdt, og talrige artikler, oversættelser og egne bogværker foreligger fra hans hånd, således bl.a. Flyvning, 1918, Foltmanns Flyvebog, 1941, Flyvemaskiner fra alle Lande, 1945 og med Foltmann som redaktør Flyvebogen 1946-47; et imponerende værk over to bind på 1190 siden. Foltmann var redaktør af tidsskriftet Flyv fra 1928 til sin død. I perioder tjenstgjorde han fremdeles ved flyvertropperne, hvor han blev kaptajn af reserven 1933.
1949-62 var Foltmann den myreflittige og idérige generalsekretær i KDA, som i hans tid udvikledes stærkt. Ingen gren af privatflyvningen, svæve- og modelflyvningen blev glemt, og Foltmann havde selv prøvet det hele. Han er blevet kaldt en myte i dansk flyvnings historie og altid betegnet som uselvisk, ærlig og venlig. Blandt talrige anerkendelser kan nævnes æresmedlemskab af Danske Flyvere, KDA og tilsvarende svenske, norske, britiske og tyrkiske klubber. Hertil Lindberghprisen, KDA’s guldplakette, Federation Aeronautique Internationale’s Tissandrier-diplom m.m.
