

OKTOBER FOREDRAG
Danske Flyvere inviterer til foredrag om Evakueringen fra Afghanistan 04. oktober 2022 kl. 1730 på Frederiksborg Slot.
Tilmelding via detaljer i officielt indbydelse, der sendes via mail.

EVAKUERINGEN FRA AFGHANISTAN
Kom og hør en førstehåndsberetning fra GIR, der fløj både den første og den sidste mission ud af Kabuls Lufthavn.
Kort efter hjemkomst til Danmark fortalte GIR i et interview:
“Da vi taxier ud, så vi igen en del civile og kunne høre på radiokommunikationen, at amerikanerne havde problemer med at få dem væk. Og når man står og kigger ned over en mørk bane, så håber man på det bedste, og at der ikke er nogen, der passerer banen ligesom vi letter, for det ville være katastrofalt”. Læs mere og se interview med GIR her.
Kort før jul 2021 modtog GIR og besætningen den største anerkendelse, der kan opnås for flyvende tjeneste i Danmark; “Medaljen for udmærket lufttjeneste”. Medaljerne blev uddelt med følgende begrundelse:
“Besætningen demonstrerede usædvanlig dygtighed og mod under udførelsen af en særdeles vanskelig mission med flere betydelige risikomomenter. Det var ubetinget afgørende for den succesfulde evakuering af danske og norske diplomater fra en potentiel livstruende situation”. Videre lyder det, at besætningens mission står som “et særligt fortjenstfuldt eksempel til efterlevelse.” Læs yderligere her og se GIR fortælle om indsatsen her.
Tidsplan for arrangementet;
1730 Fælles spisning og flyversnak
1830 Foredrag, del 1
1915 Pause med mulighed for toiletbesøg, kaffe/øl/vand
1930 Foredrag, del 2
2015 Afslutning og spørgsmål
2030 Forventet slut

