Danske Flyveres arrangementer

Foreningen Danske Flyvere har adskillige faste årlige arrangementer. Nedenfor følger kalender, sted, tider samt en kort beskrivelse

BegivenhedTidsplan
Foredragsaften AFLYST
Tirsdag, 19 JAN 2021
Frederiksberg Slot
18:00 Spisning
19:00 Foredrag
20:45 Forventet slut
Den Årlige Skovtur AFLYST
Søndag, 15 AUG 2021
Roskilde Lufthavn
Roskilde Airshow 2021
10:00 Start arrangement
16:00 Slut arrangement
Generalforsamling
Tirsdag, 10 AUG 2021
Hangar 2
18:00 Spisning efterfulgt af Generalforsamling
20:00 Rundvisning
21:30 Forventet slut
FLY-IN Samsø
Fredag, 20 AUG 2021
Samsø Flyveplads EKSS
FLYV & Danske Flyvere Årlige Fly-In
10:00 Start arrangement
19:00 Slut arrangement
Foredragsaften
Tirsdag, 05 OKT 2021
Flyvestation Karup (EKKA)
18:00 Spisning
19:00 Foredrag Dieter Betz
20:45 Forventet slut
Årsfest
Fredag, 05 NOV 2021
Radisson Blu Scandinavia Hotel
17:30 Pre-dinner drinks (no host) / Bordformandsmøde
18:15 Start årsfest
02:00 Fest slutter
Andespil
Tirsdag, 07 DEC 2021
Frederiksberg Slot
17:30 Spisning
18:30 Andespil
20:30 Forventet slut
Foredragsaften
Tirsdag, 18 JAN 2022
Frederiksberg Slot
18:00 Spisning
19:00 Foredrag
20:45 Forventet slut

Fly-In Samsø

I anledning af Foreningen Danske Flyveres Årsdag 18. august arrangerer vi, i samarbejde med FLYV, Fly-In på EKSS – Samsø Flyveplads

Fredag, 20 AUG 2021 kl. 1100-1900 lokal tid

Kom og vær med til foreningens første flyvende samling i mange år. Det foregår selvfølgelig udendørs;
– Køb en ”byg-selv Burger” og lån grillen
– Lån en cykel eller en kajak og kig nærmere på øen
– Mød venner fra nær og fjern og få en flyversnak

Af hensyn til PPR kræves tilmelding til;
Rune Balle på 4016 4044, senest onsdag 18 AUG 2020
Vi opfordrer til Samtransport og nøje efterlevelse af støj-regler

Foredrag/virksomhedsbesøg

To gange i løbet af året, normalt i januar og oktober, afholder foreningen et luftfartsrelevant arrangement. Det være sig typisk en foredragaften eller eventuelt et virksomhedsbesøg. Medlemmerne mødes normalt kl. 18:00, hvor der servers et godt måltid inden arrangementet. De seneste år har budt på særdeles interessante foredrag fx Testpilot og Major Casper Børge Nielsen, der fortalte om udvikling af JSF flyet og de mange “chase”-flyvninger med ET-210 på Edward Air Force Base. Ved en anden foredragsaften fortalte Troels Hansen om deres Cessna Skymasters nødlanding i farvandet syd for Iqaluit i Nanavut, Canada. Efter nødlandingen måtte Troels og co-pilot Oliver skynde sig over på en isflage, hvor de 15 timer senere blev reddet af fiskerbåden Atlantic Enterprise.
Foreningen har bl.a. været på virksomhedsbesøg hos Thomas Cook Airlines i Dragør, rundvisning hos Naviair til det dengang nye tårn og besøg hos DMI.

Kegleaften

Foreningen har siden 1936 haft tradition for et årligt keglespil. Efter i mange år at have foregået i Allégade 10 på Frederiksberg i oprindelige faciliteter med manuelle kegledrenge, foregår keglespillet nu i Josty, Pile Allé 14.

Arrangementet ligger nu på samme dag som den årlige generealforsamling. Efter generalforsamlingen starter kegleaftenen, traditionen tro, med Gule Ærter og Flæsk, som har været menuen siden 1940. Der dystes herefter om æren, præmier, og ikke mindst, Rossy Møllers Vandrepokal.

Skovtur

Hver sommer arrangerer foreningen en skovtur. Den afholdes typisk i forbindelse med et større flyveshow. De seneste år har det skiftevis været ved Flyvevåbnets Air Show, kaldet Danish Air Show i lige år, og Roskilde Airshow i ulige år. Medlemmerne mødes til morgenmad i eget telt der ligger med god udsigt til opvisningen. I løbet af dagen serveres frokost og eftermiddagskaffe. Det er altid en god dag med god lejlighed til at møde gamle venner og kollegaer.
Følg med i seneste nyt ved Air Show i Danmark på:

Danish Air Show
Roskilde Airshow 

Årsfest

Den første fredag i November afholdes foreningens årsfest. Festen er kun for medlemmer. Medlemmerne mødes til en drink kl. 17:30 for derefter at gå til bords til gallamiddag. Påklædning er lang kjole for damerne og smoking for herrerne eller militærets selskabsuniform for damerne og herrerne. Ved den lejlighed får nye medlemmer overrakt deres medlemsbevis. Et af de nye medlemmer holder en takketale på nye medlemmers vegne. Derudover holder et medlem tale over emnet ”hvad flyvning har  betydet for mig”. Efter middagen er baren åben til et par timers god flyversnak.

Andespil

I december arrangeres et andespil. Medlemmerne mødes til en middag inden simultankapaciteten kan demonstreres foran bankopladerne. Udover de obligatoriske ænder og gås er der traditionelt meget flotte sponsorpræmier.